Juli, 2023
Sommerferien brugte jeg på at vandre lidt i Norge. Jeg gik fra Oslo mod Jotunheim via den såkaldte Jotunheimstien, som forbinder Oslo til Jotunheimen. Eller det vil sige, at det måske er lidt en overdrivelse, da der var flere steder undervejs, hvor stien måske havde gået for mange år siden, men i dag er helt væk.
En del af charmen ved de længere vandringer er når man skal ud i kort og kompas, så det gik mig ikke vildt meget på, at terrænet af og til virkede en smule ufremkommeligt.
Har du styr på kort og kompas, og er i nogenlunde form, så er første del mellem Oslo og Gjøvik absolut en fin tur. Det fede er især, at man går fra 0 meter og kan følge hvor meget vegetationen og dyrelivet skifter undervejs. Når man kommer op ved sæterne bliver det for alvor en god oplevelse. Et par gange stødte jeg også på vilde heste.
Jeg havde tanket op til 14 dage, hvorfor jeg gik med 120 liters taske. Det er muligt at lave en afstikker til et hotel efter 3-4 dage, og efter en uges tid er man 5 km fra en togstation, hvor det også er muligt at proviantere.
Hvis jeg havde været klar over dette, så var det ikke sikkert at jeg havde gidet at pakke så stor en taske. I alt startede jeg jo med en vægt på 30 kg.
Som de fleste nok har hørt, så lå området nord for Oslo(som jeg gik i) under helt ekstremt meget vand. I Norge skal man altid være klar på at vejret er meget omskifteligt, så det kom ikke rigtig bag på mig. Det er ikke første gang at jeg oplever massive mængder regn i dette område - det var værre i 2017. Måske har jeg været heldig, at det ikke for alvor blev så vildt, der hvor jeg gik, men jeg følte mig bestemt aldrig i fare. Min største udfordring var at jeg gik med en stor vægt pga rygsækken. Det føltes som at gå i sne eller sand, fordi man konstant sank ned i underlaget, og det koster altså en del energi. Jeg brændte omkring 6000 kalorier af om dagen!
Fortsættelse følger...
Skriv her__