August, 2023
De sidste 3-4 år har jeg sjældent fundet tid til litteratur, men det skal der rådes bod på nu, hvor jeg igen prioriterer læsningen højt. I det første halvår er det allerede blevet til flere skønlitterære værker end de sidste læsefattige år.
Jeg lagde ud med Fuglene(1957) af Tarjei Vesaas. Trods den store og roste omtale af bogen blev jeg aldrig trukket ind i fortællingen.
Fortællingen er præget af en stærk symbolik og morale, hvorfor det heller ikke er svært at forstå at den ofte er på pensum på de norske gymnasier. Den kan nemlig analyseres og tolkes ud fra mange planer, men i Vesaas stilsikre fortælling mangler jeg at der sker noget uventet; at fortællingen tager en drejning og åbner op for nye lag hos karakterene. Men det kan også være at jeg bare ikke får nok ud af den. Informations anmelder er i hvert fald vældigt begejstret.
Efter Fuglene fortsatte jeg med en anden norsk forfatter, og begyndte på Jon Fosses Septologien, og sikke en vild historie. I dag hvor jeg har læst alle bindende savner jeg faktisk at jeg ikke længere skal læse om Asle.
Når det så er sagt skulle jeg faktisk bruge de første par bind på at komme ind i sproget, som for det første ikke indeholder punktum, og for det andet springer vilkårligt fra præsens til præteritum, og for det tredje skifter fortælleren fra alvidende til en mere uvidende 1.person - og ikke nødvendigvis i den samme karakter.
På et tidspunkt gav sproget bare mening, og jeg gik fra at være en smule irriteret til at nyde det.
Jon Fosse
Norges morderne Ibsen har skrevet en virkelig velturneret og fin septologi om livets store spørgsmål.
Auður Ava Ólafsdóttir
Læste den på min seneste vandring, og blev ikke fanget ind i universet. Der er lidt for meget løften pegenfinger.
Ludvig Holberg
Den første skandinaviske sci-fi, blev skrevet på latin i 1741, af Ludvig Holberg. Den er virkelig fremragende fortalt og bære bestemt et satarisk præg på datidens samfund. Som en rigtig klassiker kan tematik og satire overføres til nutiden.
Morti Vizki
Vizki var en digter som har haft stor indflydelse på min egen lyst til at læse litteratur. Digtekunst af høj høj klasse.
Andriy Burkov
I disse AI-tider er denne bog rigtig god. Den er illustrativ og kommer med gode eksempler på metoder indenfor ML.
SideFX
Jeg fuldendte min Houdini-bogtrilogi med denne titel. Den skøjter let og elegant hen over Houdinis interface og om man kan lide den slags eller ej, så er det bare fedt at de endelig udgav en ny bog.
Jeremy Birn
Den er skrevet i 2006, og selvom der er sket en masse indenfor 3D, så er lys og rendering i bund og grund stadig et så universelt begreb, at man kan få en masse ud af denne bog. Det er en kunst at skrive om lys og rendering, og denne kunst mestrer Birn.
Hunter, Biver, Fuqua, Reid
Bogen indeholder masser af gode eksempler på brug af lys til fotografier. Eksempler og hands on tutorial, om hvordan materialer og lys reagerer, og hvordan lyset falder på overfladerne etc.
Denne blog blev en smule hektisk, da jeg faktisk har fået læst en del i 23, men samtidig også bare gerne vil have skudt min blog afsted. Der er jo kun 24 timer på et døgn, men hvis jeg får tid til det, ville det da være fedt at skrive en blog om min læsning hver 2. måned. Vi må se hvad der sker.
Skriv her__